Velkommen til Møllers Smukkelamper.dk! Vi har skabt denne venlige guide for at sikre, at du får en fantastisk oplevelse med lampemontering. Husk, det er kun en vejledning, og vi anbefaler at du rådfører dig med en elektriker for ekstra sikkerhed.
At sætte en lampe op indebærer nogle få trin, herunder markering af lampestedet, montering af lampeophænget, opmåling af ledningen, montering i lampestedet og afsluttende finish. Vi vil gå igennem hvert trin punkt for punkt i denne letlæselige guide.
Så,. er du klar til at lyse op i dit hjem med stemningsfuld belysning, glæde og selvtillid? Let’s go!
Opmærkning af lampested.
Her skal du anvende en tommestok eller målebånd. Det vigtige er, at du tænker og forestiller dig retvinklede trekanter ind i din opmåling. De rette vinkler er med til at sikre at dit bord, kommode eller hvad du har under din lampe passer i linjer med dit rum m.m
En loftlampe over et bord skal for det meste hænge præcist over bordet og ofte i en linie eller lignende.
Mål afstande fra vægge m.m og lav kontrolmål. Skriv målene ned på et stykke papir. Dette hjælper dig med at træffe beslutningen om hvor din lampe skal hænge. Når du er klar til opmærkning så skal du bruge en spidset blyant. Med blyanten skal du lave nogle meget forsigtige svage streger eller prikker i dit loft, der hvor du måler dig frem til at din loftkrog skal sidde. (Hvad en loftkrog er forklarer vi i den næste del.) De svage prikker eller streger med blyanten gør, at de kan viskes eller vaskes væk hvis du har målt forkert.
Som hjælp kan du også stille en lommelygte på dit bord og lade det pege op i loftet med lyskeglen. Midt i keglen er centrum og her kan du montere en lampe.
Uddybende forklaring:
For eksempel kan du stille dit bord eller kommode præcist der hvor det skal stå. Opmål overfladen og find midten på bordpladen hvis det er en enkelt lampe der skal monteres. Del din bordplade op i flere dele hvis flere lamper skal monteres og anvend opdelingen som pejlemærker til dit loft ovenover, evt. med lommelygten.
Vi anvender altid laser opmåling da dette er det mest stabile. En opmåling med tommestok eller målebånd på dit loft er meget nøjagtigt og ganske fin.
Montering af lampeophæng.
Vi anbefaler disse grundregler.
Sikkerhed er det primære! At sikre at din lampe bliver hængende og at sikre at der ikke sker stød ved montering er de to vigtigste. Vi anbefaler at man giver sig god tid til forberedelse og montering. Man kan uden problemer montere sine egne lamper, det kræver blot omhyggelighed. Søg hjælp og rådgivning hvis du er i tvivl.
– Anvend en loftkrog i metal til lampeophæng i loft. Der findes lampe ophæng hvor der er støbt plast til at sno ledningen. Denne fraråder vi. Vores erfaring er at plast med tiden bliver porøst og kan knække. Dette sker ikke ved metal kroge.
– Vær forsigtig med vægten. En standard lampe ledning (2 x 0,75 kvadrat) er for de fleste godkendt til en belastning af max 2,5 kilo. Hvis din lampe har en større vægt, så anbefaler vi at du anvender kædeophæng eller wireophæng. En så tung lampe stiller store krav til dit valg af ophæng og monterings materialer og især til dit lofts bæreevne. Vej lampen på din badevægt. Dit lokale byggecenter kan rådgive om monterings materialer. Vores anbefaline er at hvis du har en lampe der vejer mere end 2 kilo, så kan det være en god ide at søge rådgivning om ophæng hos en elektriker.
(Fig1 – Rawplug med skrue) (Fig2 – Loftkrog i metal) (Fig3 – Loftkrog med støbt plast)
– Dit loft eller væg er af afgørende betydning for hvor tung en lampe du kan vælge, samt hvilket monterings ophæng du bør vælge.
Montering i gips loft og væg
Vi anvender typisk gips ankre eller gips plugs (er formet som en snegl) til montering i gips plader. Ved gipsvægge og lofter bør du være særlig opmærksom på din forankring og sikre dig at de holder. De fleste gips og loftvægge i gips er konstrueret på træplader som sidder inde bag ved gipsen. Det er dette træ som er det bedste at forankre i/bagved. Desværre er det for nogle huse og lejligheder således at man ved selvbyg nogle gange ikke har monteret træplader bag gipsen og det er derfor kun forskallingen (rammen som gipsen er skruet på) som er af træ. Det er altså i disse tilfælde dette træ (forskalligen) man bedst kan montere lampeophæng i.
Montering i beton loft
Vi anbefaler at du spørger i dit lokale byggemarked om den bedste løsning til dit loft eller væg. Vi anvender rawplugs i forskellige størrelser. 8 mm, 10 mm, 12 mm og tilsvarende kroge og skruer med en diameter som passer til det rawplug vi har valgt. Den korrekte diameter på krogen eller skruer er det der gør at rawplugen udvider sig i det nødvendige omfang, så det hul der er boret, sidder så tight med ravplug og skrue som muligt med den højeste mulige bæreevne.
Til montering i beton skal du bruge en slagboremaskine. et murebor og en svøgsuger.
Opmåling af ledning og valg af højden på lampen.
For lamper over spisebordet anbefaler vi at lampen hænger i en højde af 65 – 75 cm over spisebordet så man ikke bliver forstyrret af lampen når man kigger på hinanden. Et godt tip kan være at få en gæst til at sidde ved bordet imens du justerer lampen til den korrekte højde.
For lamper over køkkenbordet anbefaler vi at højden fra køkkenbordet til lampen er omkring 90 cm. Dette sikrer at de fleste har et uforstyrret kig under lampen, når man står i køkkenet.
Først skal du sikre dig at der er nok ledning fra lampen op til lampeophæng og til lampested. Mål med tommestok. Ledning kortes først af når lampen er korrekt hængt op i lampeophænget med den rigtige højde. Derefter kan ledning afkortes.
Bind en lille løkke på din leding og anvend en loftroset til at skjule din løkke og din loftkrog.
Væglamper er gode i små entréer. Pendler skaber et klart og godt lys omkring pendlerne, Plafonder giver ofte et bredt lys i hele rummet. Vi anbefaler at man ikke monterer lys i loft under 200 cm i højden i gangarealer.
Montering i lampested
(Husk at montere baldakin på ledning inden du monterer i lampestedet- næste afsnit).
Din lampe skal have N (nul) og en tændledning M1 (fase).
Er dit lampested ikke til at overskue, er du i tvivl eller er der ikke en stikprop som du kan afmontere, så kontakt altid en elektriker. Når du arbejder med strømførende ledninger skal du altid slukke for al din strøm på dit HFI relæ i dit relæskab.
Hvis dit lampested har en stikprop så drej den af og monter ledning og isæt stikprop igen. Dette er en meget sikker måde. Desværre har ikke alle lampesteder stikpropper.
Finish – Baldakiner:
Som den sidste del af en finish skubbes din baldakin på plads og skjuler dit loftophæng. En baldakin eller loftroset er blot en pyntedel som skaber en ren overgang mellem din lampe og dit loft eller væg. Vi har et udvalg af baldakiner som du kan se her: Nye baldakin loftophæng
Som afslutning anbefaler vi at man sætter sig ved lampen, tester højde m.m samt godkender at lampen hænger som ønsket.
Lyskilde (pærer) monteres nu her til sidst da lyskilder ikke altid tåler rystelser m.m. og derfor ikke isat under monteringen af selve lampen.
Bemærk også at lyskilder kan ændre farven i lampeglas væsentligt, så det kan være fordelagtigt at afprøve flere forskellige lyskilder(pærer). Det er Lumen der er måleværdi for farven (varmen) i pæren og valg af denne varme er afgørende for lampens udtryk. Så hvis din hvide glas eller akryl lampe ser for gul ud, kan det skyldes at du har monteret en for varm lyskilde.
Afslutningsvis aftørres de monterede lamper for fedtfingre, ledninger bukkes nænsomt i lodret så lampen får lidt hjælp til at hænge lige, indtil tyngdekraften efter et par uger har taget over og rettet de monterede ledninger helt ud. HFI relæ tilsluttes igen og lampens afbryder sted kan testes, så du kan se lampens lys for første gang. Du er nu færdig!
Fantastisk arbejde! Med vores guide har du nu mestret lampemonteringens kunst. Lyset i dit hjem er nu et resultat af din egen dygtighed og selvtillid. Klap dig selv på skulderen – du har opnået en ægte sejr!
Hvis du har været tilfreds med denne guide, så må du meget gerne give os feedback på trustpilot.
Feedbacken tager 20 sekunder og gøres her.! Tusind tak!
Vi håber, din nye lampe bringer glæde og varme til dit hjem. Skulle du have brug for mere hjælp, er vi altid her. Fortsæt med at lyse og stråle!
De bedste hilsner fra
Familien Møller