Handelsbetingelser og privatlivs politik m.m
1: Indledende information
Møllers Smukkelamper.dk er stolt ejet af familien Møller Tang fra det idylliske Vestjylland nær Ulfborg. Som en dedikeret landfamilie driver vi denne webshop, hvor vi tilbyder smukt restaurerede vintage retro lamper samt et mindre udvalg second hand samleobjekter. Restaurering er en hjørnesten i vores livsstil, og vi har engageret os i dette miljøvenlige valg så længe vi kan huske.
Vi værdsætter de historier og den kvalitet, der kendetegner dansk design, håndværk og køkkenhistorie. Vores mål er at videreformidle disse historier til dig i deres originale stand. Vi servicerer og restaurerer lamper for at genskabe dem til deres oprindelige pragt eller så tæt på som muligt. Derudover upcycler vi retro lamper og eksperimenterer med nye lampe designs.
Vores webshop gik online den 1. juni 2020, og på grund af den store efterspørgsel fra vores kunder, registrerede vi Møllers Smukkelamper.dk hos Erhvervsstyrelsen den 8. november 2020. Vores CVR-nummer er 41827092. Du kan finde vores webshop via følgende domæner: http://www.smukkelamper.dk, http://www.Lampedele.dk og http://www.vestjyllandgenbrug.dk.
Ambition og Målsætning
Vi arbejder målrettet på at sikre, at du som kunde er fuldt ud tilfreds med hele din købsoplevelse, fra bestilling til modtagelse af din vare. Denne vilkår beskrivelse har til formål at give dig et klart overblik over fordelene ved at købe second hand varer hos os. Vi opfordrer dig til at kontakte os, hvis du finder vores webshop uoverskuelig eller støder på problemer med en bestilling. Vores team står klar til at hjælpe dig via vores chatsystem.
Vi arbejder kontinuerligt på at optimere webshoppen, så den er let og brugervenlig. Din feedback er uvurderlig for os og hjælper os med at forbedre vores service. Tøv ikke med at skrive til os, hvis du oplever nogen som helst problemer. Din tilfredshed er vores højeste prioritet.
Troværdighed og Tillid
Vi stræber efter at sikre, at vores produktbeskrivelser og billeder i annoncer er så detaljerede som muligt, så du er velinformeret om den vare du ønsker at købe. Alle produkter bliver grundigt gennemtestet, inspiceret og serviceret, inden de vurderes salgsparate. Vi ønsker at varer hos os er af højest mulige kvalitet og at din tilfredshed er så høj som det er muligt indenfor rammerne for second hand varer. Vi prioriterer høj sikkerhed for dit køb i vores online butik og vores betalingssystem er godkendt af Visa, Mastercard og Mobilepay.
Hvis du er i tvivl om et køb, hjælper vi gerne med at sikre din tryghed ved at tilbyde videooptagelser af varer, rådgivning m.m. så du undgår fejlkøb.
Kontakt os på messenger via facebook hvis du ønsker yderligere information om en vare. Vi får mange henvendelser dagligt og administrerer dem gennem Messenger hvor vi også kan sende video m.m. til dig.
2: Leveringstyper / afhentning
Vi sender over hele Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland og Sverige via Postnord. Ved større ordrer til virksomheder m.m kan vi vælge at levere direkte med egen bil,
Afsendelse af din vare.
Vi pakker og sender alle hverdage inden kl 09. Dvs. en bestilling du laver om eftermiddagen, bliver pakket den efterfølgende morgen. For bestillinger i weekender pakkes og sendes disse først kommende hverdag.
Bæredygtig forsendelse og emballage
En procentdel af det beløb som du betaler for fragten med Postnord går til klima bidrag. Direkte betyder det at der laves skovrejsning i Danmark for at reducerer Co2. Dit bidrag anvendes i Katgryden i Ejby, i Bækgård ved Silkeborg, til Vallensbæk kirkeskov og Svanemosen Nyskov i Kolding.
Vi anvender miljørigtige genbrugsmaterialer i pakkeriet når det er muligt. Vi arbejder løbende på at være så bæredygtige som muligt i forhold til vores forbrug af pakke materialer. Derfor vil du opleve anvendelse af second hand emballage.
Valg af leverandør af fragt
Som kunde hos Møllers smukkelamper.dk kan du vælge Postnord som fragt leverandør. Du skal altid kontrollere din mail for at se hvor din vare leveres. Vær opmærksom på, at vi nogle gange sender varer til dig i flere kasser, af hensyn til varernes sikkerhed. Derfor kan der være flere kasser til afhentning hos din pakkeshop på samme levering.
Vi anbefaler at du altid vælger “Privat levering ved din dør”, hvis du køber glasvarer. Således sparer du dine varer for en tur i en pakkeshop.
Fragtpriser
Vores fragtberegner beregner prisen automatisk og vore fragtpriser starter ved 49,- DKK. Fragtpriserne er nøje udregnet til at være præcis inkl. emballage. Fragten og emballering er en vigtig del af sikkerheden for din vare.
Transporttid fragt
Vi sender dine varer inden kl. 09.00 og normalt modtager du din vare inden for 1-3 hverdage fra din bestilling. Du kan som en tommelfinger regel regne med at vi altid afsender pakker mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, med mindre de almindelige hverdage er en helligdag. Postnord er kendt for at levere 90 procent af alle pakker indenfor 24 timer.
Ved meget tunge eller sårbare forsendelser kan der gå flere dage da vi skal have sikret sikker emballage, dette vil særligt fremgå i annoncen under den enkelte vare.
Betingelser hos fragtleverandører
Herunder kan du se de generelle betingelser hos vores fragtleverandør Postnord, samt de vilkår vores webshop har som betingelser for bindende indgået aftale om fragt med os, som du samtykker til ved accept af vilkår.
https://www.postnord.dk/kundeservice/kundeservice-erhverv/forretningsbetingelser
Modtagelse af din pakke.
Vores statistik viser at vi får skader på 0,2 procent af vores glas forsendelser. 0 procent for andre pakker. Det vil sige omkring 1 ud af 2000 glas pakker. Selv om det er sjældent, anbefaler vi nedenstående procedure når du modtager din pakke. I 2023 havde vi 0 transportskader med Postnord som leverandør.
Når du modtager din pakke i pakkeshop.
Møllers smukkelamper.dk anvender også “levering til pakkeshop” fragtløsninger med Postnord , her anbefaler vi KUN varer som IKKE er af glas. Derudover kan du som privat kunde bestille hjemme levering med Postnord. Vi anbefaler at du uden undtagelser som kunde i pakkeshopper og ved hjemmelevering, gennemgår emballagen inden du modtager din pakke, og at du kun kvitterer for modtagelse af pakker som ser intakte ud, og som ikke har tegn på skader.
Ansvar for forsendelsen
Så snart du kvitterer for pakken, er pakken og hjemtransporten dit ansvar og herved også eventuelle skader på pakken.
Transportskade
Hvis du har kvitteret for modtagelsen af din pakke i pakkeshoppen og du allivel opdager en transport skade når du kommer hjem og åbner din pakke, så skal du anmelde skaden straks til os pr mail og til Postnord på nedenstående link, hvis du ønsker at vi skal udbetale erstatning. Dette skal jf. Postnord vilkår ske inden 3 hverdage efter levering ellers kan du ikke modtage refundering – erstatning. Du skal tage flere fotos af pakken fra forskellige vinkler, både med pakken åben og lukket og vedlægge dem din skadesanmeldelse. Du må ikke smide pakken ud da fragtleverandører skal have muligheden for at kunne vurdere pakken.
Bemærk: Det er ikke Postnord der skal udbetale erstatning til dig, det er os. Vi vil sammen forsøge at finde en løsning, først ved et forsøg på at finde en erstatningsvare til dig, hvis dette ikke er muligt så refundering.
Postnord kontakt
https://www.postnord.dk/kundeservice#humany-ny-kontakt-oss-guider=/15802/reklamation-klage/
Når du har anmeldt transportskaden vil vi være i dialog med dig fra første kontakt til os omkring hvilke muligheder du har og vi overtager kontakten til Postnord. Vi svarer i hverdage mellem 08.00 – 15.00
Vi er i dialog med dig med råd og vejledning indtil sagen er færdigbehandlet. Det vil altid være Postnord og Møllers smukkelamper.dk der står med tabet ved en transportskade fra pakkeshop til pakkeshop. En sådan transport skade sag kræver, at du har lidt tålmodighed imens sagen bliver afgjort. Vi udbetaler ikke refundering til kunden, hvis kunden ikke har anmeldt transportskaden til transportfirmaet.
Vi tager af miljøhensyn ikke varer med transportskader retur, en transportskadet vare skal du selv bortskaffe på din lokale genbrugsstation. Undtagelser kan i særlige tilfælde forekomme, efter skriftlig aftale pr mail med os. I disse særlige tilfælde kan vi eks. reparere skaden.
Ved delskade – eks. at et lampeglas er gået i stykker, vil vi sende dig et tilsvarende lampeglas hvis vi har et magen til.
Alle erstatningskrav til os som følge af transportskade kræver at du anmelder transportskaden til transportfirmaet for at du kan modtage refundering og at sagen kan afsluttes.
Manglende modtagelse eller manglende afhentning af pakke i Pakkeshop.
Ved manglende modtagelse eller afhentning af pakke i pakkeshop fratrækkes din refundering den strafporto vi skal betale til leverandør af fragten. Postnord sender regning til os for at de skal sende pakken retur til os. Din refundering er derved minus fragt x 2, da vi betragter en manglende modtagelse eller afhentning som et mislighold af den bindende aftale du indgik med os ved bestilling om at du ville modtage pakken hjemme, i et firma eller afhente pakken ved pakkeshop.
Du modtager kreditnota herom samt dit tilgodehavende når vi har modtaget pakken retur, med mindre du ønsker varen tilsendt igen. Det betyder med andre ord at vi holdes omkostningsfri for fragten begge veje, da vi ikke har ansvar i den manglende afhentning og derved heller ikke vil lade andre kunder betale for det ved at hæve de generelle priser.
Bemærk, hvis du ikke tager imod din hjemme levering, afleveres pakken ved nærmeste pakkeshop og du adviseres af postnord om at du har en uge til afhentning. Hvis du ønsker vi skal sende varen igen, skal du betale for fragten igen plus fragten for at varen blev sendt retur til os.
Forsikring af din forsendelse
Eventuelle skader under transport med vores leverandør postnord er forsikret op til 4800,- i værdi. Du kan læse mere om postnord forsikring her:
https://www.postnord.dk/sende/praktik/praktik-pakker/forsikring
Klik og hent i vores butik (Covid 19 – safe shopping)
Alle vore varer kan afhentes som “klik og hent” hos os. Enkelte af vore varer i webshoppen kan kun købes som “klik og hent” da de er for store til fragt. Du kan tydeligt se om du har en sådan særlig vare i din indkøbskurv, da mulighederne for fragt automatisk forsvinder, når en sådan vare kommes i indkøbskurven. Du kan dog hvis du ønsker at modtage dele af din ordre med fragtmand og dele af din ordre som direkte afhentning hos os ved “klik og hent”, vælge at lave 2 ordrer i vores webshop. En ordre med varen som du ønsker at afhente og en ordre med de varer som vi skal sende til dig.
Du kan også før et køb aftale at bese en vare i vores fysiske butik/lager. Vi holder som udgangspunkt åbent om Søndagen fra 10-13. Du bør dog alligevel sikre dig at vi holder åbent på en ønsket dag ved at følge vejledning herunder, da vi nogle gange holder fri pga. fødselsdag eller lignende.
Vores åbningstider er altid opdaterede på google maps og her kan du altid se om vi holder åbent på en bestemt dag eller om vi har lukket. Klik her for at komme direkte til åbningstider på google maps.
Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os of forhøre.
Aftale om senere personlig afhentning efter bestilling og betaling
Hvis du i din ordre vælger “Klik og hent i vores butik” så klargøres din vare sættes klar til dig. Du kan så afhente den i vores åbningstider som du kan så på google maps. Vi er fleksible ift. særlige aftaler om afhentning.
Vi gør opmærksom på at købte varer opbevares ikke over 14 dage fra betalingsdato, med mindre du har lavet en særlig aftale med os. Såfremt en vare, uden særaftale, ikke er afhentet inden 14 dage fra bestilling, så samtykker du til at vi må donere varen til nærmeste second hand butik. Varen indleveres og du har hermed gjort en god bæredygtig gerning og støttet et godt formål.
3: Fortrydelsesret
Du har 14 dage fra du har modtaget din vare til at fortryde dit køb. Hvis du har købt en vare online og ønsker at anvende din fortrydelsesret, skal du blot kontakte os skriftligt via vores mail som du finder under menuen “kontakt”.
Fra du har gjort os opmærksom på at du har fortrudt af dit køb, har du 14 dage til at sende varen retur.
Bemærk – Der er ingen returret/fortrydelsesret på varer som er købt i vores fysiske butik, eller på varer som er afhentet fysisk som klik og hent. Såfremt du har fået lavet ændringer af os, af en lampe eller anden vare købt på webshoppen smukkelamper.dk eller fået fremstillet andre specialvarer hos os, er der heller ikke returret. Erhvervskunder har ikke fortrydelsesret. Fortrydelsesret gælder udelukkende online køb til private kunder fra de eksisterende annoncer på smukkelamper.dk
Når du sender varen retur:
Du har som kunde 14 dages returret fra du modtager din vare.
Varen skal returneres ubrugt og i samme stand som du modtog den.
Tilbagebetaling:
Vi tilbagefører det betalte beløb inden for 14 dage fra modtagelse – evt. værdiforringelse.
Vi tilbagefører varens pris inkl. forsendelse (dog ikke returfragt), er varen købt sammen med en andre vare refunder vi kun den pågældende vares pris.
Returnerings adresse:
Med mindre andet er aftalt sendes alle vare retur til nedenstående adresse:
Vigtigt:
Send kun som Postnord Erhverv eller Home. Vi modtager IKKE pakker uden omdeling som sendes til pakkeshops, eller pakker der sendes pr. efterkrav. Vi modtager kun returpakker returleveret af postnord, fordi vi har faste fragtfolk der håndterer de skrøbelige glas, så de ikke går i stykker.
4: Betaling
Når du handler på Møllers smukkelamper.dk , kan du enten benytte mobilepay, bankoverførsel, Visa, MasterCard, viabill, Vipps eller kontant betaling ved afhentning. Vi er godkendt af VISA, Mastercard og Mobilepay.
For at beskytte dine kortoplysninger håndteres din betaling med Mobilepay af en godkendt leverandør, som i dette tilfælde er Mobilepay. Denne leverandør sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken Møllers smukkelamper.dk eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger. Du kan finde oplysninger om mobilepay her: https://www.mobilepay.dk/
I vores webbutik kan du også anvende følgende betalingsformer: Bankoverførsel, Visa, MasterCard, Viabill, Vipps og kontant betaling ved afhentning.
Hvis du anvender Visa, viabill eller vipps som betalingsform gør vi opmærksom på at:
Vi anvender clearhaus som vores betalingsløsning. Ved gennemførsel af en transaktion skal følgende oplysninger sendes til clearhaus: kortnummer, udløbstidspunkt for kort, beløb og sikkerhedskode.
Du kan læse mere om clearhaus her: https://www.clearhaus.com/dk/
Vi gør også opmærksom på at Clearhaus anmoder om tilfældige fakturaer til økonomisk kontrol jf. hvidvaskloven regelmæssigt.
5: Gavekort
På webshoppen smukkelamper.dk kan du købe gavekort. Gavekortene har faste beløb på 250 DKK, 350DKK eller 500 DKK.
Gavekortenes løbetid er 1 år fra faktureringsdato. Gavekort kan som udgangspunkt ikke ombyttes til kontanter. I op til et år efter at gavekortet er udløbet kan du få udbetalt gavekortet. Vi fratrækker 25% af det indbetalte i gebyr for administration og gebyr til bank m.m. Restbeløbet tilbageføres til køber af gavekortet, som har sit navn på fakturaen, med samme betalingsform som det blev købt med. Gavekort modtager kan ikke få udbetalt pengene. Såfremt køber ønsker dette, skal vi kontaktes skriftligt pr. mail herom. I tilfælde af at virksomheden smukkelamper.dk ophører, eller går konkurs, kan gavekort ikke længere anvendes eller indfries.
5: Reklamationsret
Vi forhandler vintage second hand varer og disse har du ikke 2 års reklamationsret/garanti på, da mange af varerne er meget ældre end 2 år. Vi har kontrolleret og gennemgået alle varer meget kritisk inden afsendelse. Alle varer hvor der ikke er nævnt andet i beskrivelsen af varen, er second hand varer af høj kvalitet. Ved godkendelse af vores vilkår ved køb fravælger du automatisk reklamationsretten.
Ved køb af lamper mv. medfølger der ikke lyskilde/ pærer. Under beskrivelsen på den enkelte lampe kan du se hvilken ledning mv. der medfølger.
6: Personlige data
For at kunne handle online hos os skal du oplyse navn, adresse, mail og telefonnummer. Hvis du møder personligt op og handler kontant, så laver vi en kvittering til vores regnskab.
De oplysninger du indtaster på denne hjemmeside anvendes til forsendelse og til vores regnskab. Oplysningerne opbevares i 5 år fra udgangen af det år som du har købt en vare hos os jf. bogføringslovens § 10. Vi opbevarer oplysningerne hos vores bogholder dinero.dk og i vores kundekatalog i webshoppen som hostes af simply.com.
Vi videregiver de af de ovennævnte oplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig, til det fragtfirma, som skal levere varen. Vores speditør er Shipmondo.com og vores fragtfirma er GLS Danmark.
Det navn, den adresse og det telefonnummer du indtaster ved bestilling, vil fremgå af den pakkelabel, som vi sætter på forsendelsen til brug for levering. Din email adresse anvendes til at vi kan sende dig kvittering, faktura og status på afsendelse fra os og fragt firmaet anvender din mail til at sende dig status på din forsendelse og orientere dig når din pakke er leveret i din ønskede pakkeshop. Derudover vil du eventuelt modtage en kreditnotat fra Dinero.dk via mail, såfremt vi skal tilbageføre et eventuelt beløb i forbindelse med en refundering. Dit mobilnummer anvendes af fragtfirmaet til at sende dig information om hvor du kan afhente din vare. Du kan læse mere om dette under pkt. 2
Du har ret til at anmode os om følgende:
1. At få adgang til og få rettet/ændret dine personoplysninger i vores kundekatalog
2. At få slettet personoplysninger i vores kundekatalog.
3. Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.
Se pkt. 9
7: Cookies
Vi anvender kun cookies til tekniske nødvendige formål på denne hjemmeside. Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Vi indsamler IKKE dine cookies til markedsføringsformål.
Vi registrerer dine cookies i vores besøgsstatistik og anvender desuden google analytics. Google registrerer dine besøg via google såfremt du anvender en Google browser.
Vi sender cookie oplysninger til trustpilot automatisk så du derved automatisk modtager en mail fra os med link til trustpilot, hvor du kan anmelde din kundeoplevelse hos os, til gavn for nye kunder. Dette samtykker du til ved at bekræfte disse vilkår.
Vi bruger cookies til de helt nødvendige tekniske funktioner på hjemmesiden, fx loginfunktion på hjemmesiden og den elektroniske indkøbskurv i vores webshop, hvor cookies sikrer, at den elektroniske indkøbskurv husker dine varer, mens du handler eller kigger videre på hjemmesiden. Vi ønsker høj sikkerhed hos vores gæster og har derfor heller ikke integreret nogle sociale medier på siden og du kan derfor ikke trykke “del produkt” eller lignende.
Vi har en separat Facebook og Instagram side. Her har du accepteret Cookie betingelser da du accepterede vilkårene under din oprettelse af bruger hos Facebook og Instagram. Vores produkter er tilknyttet Facebook og google.
8: Venteliste funktion
Du kan som besøgende på webshoppen tilmelde dig til vores venteliste funktion. Her skal du indtaste din mail adresse og navn. Den samlede periode hvor du er registreret, kan være meget lang, da vi forhandler sjældne vintage varer og ikke kan garantere at alle varer kommer på lager igen. Når du registrerer dig, opbevarer vi dine mail oplysninger og dit navn i tilknytning til den ønskede vare. Du kan til enhver tid bede os om at slette dine oplysninger. Vi gemmer disse oplysninger indtil 7 dage efter du har bestilt varen, når den igen er på lager. Herefter slettes dine oplysninger på ventelisten automatisk.
9: Rabatter m.m
Hvis du ønsker rabatter ved større køb over 20000,- om året, så kontakt os.
10: Erhvervskunder
Du betragtes som erhvervskunde når du har udfyldt firmanavn under siden (fakturering og forsendelse) ved vores kasseudgang og afsluttet dit køb med udfyldte oplysninger om firmanavn. Herved frasiger du dig returret.
Erhvervskunder har ikke returret/ fortrydelsesret ved køb hos os. Vi modtager ikke betaling via Mastercard Erhverv. Købsaftale er bindende. Erhvervskunder har som alle kunder muligheden for at kontakte os for grundig vejledning inden køb.
11: Klagevejledning
Hvis du ønsker at klare over et køb hos os skal du kontakte os skriftligt via vores mail under menuen kontakt, eller ved at svare på mailadressen på den faktura som du har modtaget. Hvis vi ikke kan finde en løsning som er tilfredsstillende for dig har du mulighed for at klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
Med venlig hilsen
Familien Møller Tang 2020
Vi ønsker dig en rigtig god oplevelse hos os
Gennemgået og opdateret 12.10.2024